Bliv social netværksfrivillig og støt en udsat familie

Det kan have økonomiske og sociale konsekvenser at blive alene med sine børn og det kan være svært at overskue hverdagen. Noget af det vigtigste er, at have et trygt sted at bo.


Forælder Fonden
Åboulevard 5
1635 København V

06.11.2017
06.12.2017

Kontakt organisation

Forælder Fonden er en privat social hjælpeorganisation, som støtter den enlige forælder  – det kan være rådgivning i forhold til skilsmisse, økonomi, fastholdelse af uddannelse og ikke mindst hjælp til at finde en bolig.

Forælder Fonden råder over 42 lejligheder i Storkøbenhavn, hvor akut boligløse enlige forældre kan opholde sig i en midlertidig periode.

Vi har brug for frivillige til at hjælpe familierne godt på plads i lejlighederne ved indflytning og godt af sted ved udflytning. Som frivillig i vores lejligheder står du for kontakten til Forælder Fondens kontor, beboere, viceværter og evt. håndværkere. Arbejdsmængden er varierende og afhænger som regel af, hvor længe forælderen bor i lejligheden.

Dine sociale opgaver

  • Skabe overblik i familiens hverdag
  • Besøge familien efter behov
  • Fokus på børnenes trivsel
 
 

Dine  praktiske opgaver

  • Ind- og udflytning af beboere til lejlighederne. Lejlighederne er møbleret og du skal tjekke at den er i god stand. Melde tilbage til kontoret, hvis der brug eller andet.

  • Være til rådighed ved praktiske udfordringer

  • Vurdering af lejlighederne før udflytning, herunder advisering af maler, rekvirering af rengøring o.lign.

  • Ansvar for lejlighedernes inventar, blandt andet indkøb af nye møbler

  • Forælder Fonden har tilknyttet en praktisk medarbejder, som anvendes til små og store opgaver

 
 
 

Dine netværksopgaver

  • Henvise til netværksskabende aktiviteter
  • Bygge bro til lokalsamfundet
 
 
 
 
 

Vi forestiller os, at du:

  • Har gå-på-mod, er hjælpsom, tålmodig og udadvendt

  • Er respektfuld og har lyst til at hjælpe andre mennesker

  • Er rummelig og har forståelse for enlige med børn

Krav:

  • Du er fleksibel i forhold til din arbejdstid

  • Du er mobil

  • Du har adgang til en computer

  • Du har lyst til at engagere dig i frivilligt arbejde over en længere periode
  • Du er indstillet på at deltage i frivillig uddannelse, møder og sociale aktiviteter

  • Du har en ren børneattest

Det får du:

  • Uddannelse og viden om hjemløshed og social udsathed
  • Introduktion til den motiverende samtale
  • Mulighed for at have indflydelse på det frivillige arbejde
  • Erfaringer med socialt arbejde og borger kontakt
  • Sociale arrangementer


Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 
 
 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Kommunikation og PR
Mentor, besøgs- eller voksenven
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune