Bliv mentor i Det Frivillige Mentorkorps i Greve Kommune

Er du voksen over 25 år og kunne du tænke dig at gøre en forskel for en ung i Greve, der har brug for støtte?


FrivilligCenter Greve
Greveager 9
2670 Greve

30.06.2017
18.12.2017

Kontakt organisation
 

FrivilligCenter Greve, Greve Kommune og Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt samarbejder om at opbygge en mentorkorps for unge. Vi søger frivillige voksne, der har tid og overskud til at hjælpe en ung i hverdagen.

Mange unge drømmer om at begynde på en uddannelse, få et fritidsjob eller have en mere social og aktiv fritid. Men nogle unge finder det svært at navigere i de mange forskellige muligheder. Nogle unge mangler kontakt til en voksen rollemodel, nogle er vokset op i hjem, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse, og andre unge er ikke klædt på hjemmefra til at begå sig i nye sammenhænge, som fx en forening kan være. Som frivillig mentor siger du ja til at støtte et ungt menneske i alle disse spørgsmål.

Mentorindsatsen kan bestå i almindeligt samvær og samtale, vejledning i at få hverdagen til at fungere, støtte til at finde et job eller en praktikplads og opbakning til at vælge/gennemføre en uddannelse.

Hvordan kan du blive frivillig mentor?

 For at blive frivillig mentor vil du blive indbudt til en samtale i UUV i Greve, hvor du vil få mere information om Det Frivillige Mentorkorps. Du vil også skulle deltage i et introduktionskursus. Kurset giver et indblik i de unges udfordringer, samt inspiration og redskaber til at arbejde med de unge.

Som mentor har du lyst til at inspirere, støtte og guide den unge (mentee) til at komme tættere på sine ønsker og mål. Fokus er både på den unges hverdagsliv, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter såsom fritids- og foreningsliv.

Få flere oplysninger

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til, hvad det indebærer at blive frivillig mentor, skal du bare sende en mail, så kontakter vi dig.

 
Dette opslag er oprettet af Frivilligcenter Greve. Frivilligcentret gør det lettere at blive frivillig og lettere at være frivillig forening lokalt. Henvend dig gerne til frivilligcentret, hvis du vil vide mere om ovenstående frivilligjob eller om de øvrige muligheder for at blive frivillig i Greve kommune.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Mentor, besøgs- eller voksenven
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune