Vær med til at give ensomme og sårbare børn en voksenven

Vi søger en 'matcher' med en børneprofessionel baggrund og en 'med-matcher', som ikke behøver at have en børneprofessionel baggrund.


Børns Voksenvenner
Torvet 1
2670 Greve

19.12.2017
18.05.2018

Kontakt organisation

Siden 1990 har Børns Voksenvenner etableret venskaber mellem ressourcestærke voksne og børn fra 6-7 års alderen og opefter - børn som har brug for mere voksenkontakt end den, de oplever i dagligdagen, fx. fordi de har et spinkelt kontakt til en af deres forældre eller fordi de har mistet en forælder.

I juni 2012 har vi startet en lokalforening i Køge, og vi er kommet godt i gang med kontakter til interesserede børn og potentielle voksenvenner.

Børns Voksenvenner er 100 % afhængig af frivillige: vi søger hele tiden flere voksenvenner, men også flere frivillige til at sikre en tryg og professionel etablering og opfølgning på venskaberne.

Børns Voksenvenner i Køge er en forening, der lægger særlig vægt på, at matchningen mellem barn og voksen altid vurderes individuelt fra sag til sag. Vores matchere spiller derfor en stor rolle, og vi vil ikke udelukke hverken voksenvenner eller børn, før vi har haft en samtale med dem.Vi arbejder også i Greve Kommunes geografiske område.

Vi søger:

"Matchere" som er med til at udvælge og matche egnede frivillige voksenvenner til de børn, som via deres forældre melder sig til at få en voksenven. Det foregår således:http://voksenven.dk/sadan-bliver-du-voksenven 

Der er altid en matcher med en børneprofessionel baggrund og en med-matcher, som ikke behøver at have en børneprofessionel baggrund.

Opgaver som Matcher: 

  • Gennemførelse af hjemmebesøg med interview af hhv. den potentielle voksenven og familien til barnet. (Så adgang til en bil er næsten uundværlig.)
  • Afklarer med med-matcher om de interviewede passer til vores program - og hvem der kan matches med hvem.
  • Følger venskabet tæt det første år og deltager derfor i obligatoriske voksenvenkurser og erfamøder, og følger gerne op på venskaberne efter det første år.
  • Er deltager under sociale arrangementer med børn, hvor observation af venskaberne foretages.

! At være matcher tager en del tid!

Vi tilbyder

  • En matcheruddannelse hvor man lærer af de mange års erfaring med matchning i Børns Voksenvenner.
  • Erfamøder hvor matchere kan dele erfaringer.
  • Glæden ved at være med til at få børn til at blomstre op. Du vil medvirke til at styrke børns selvtillid og ikke mindst selvværd.
  • Glæden ved at være med til at give "voksenvennerne" en ven, med den glæde et barn bringer i ens liv og muligvis en ven for livet.      
  • Børns Voksenvenner har Landsforeningen som paraplyorganisation for de lokale foreninger, men det lokale græsrodsarbejde er i centrum. Det skaber en unik organisationskultur.
  • Vi er en gruppe med mange forskellige baggrunde og aldre. Vi brænder for at give ensomme og sårbare børn en voksenven, og vi skaber også plads til at være sociale sammen.

Få mere at vide ...Der er mange forskellige opgaver i Børns Voksenvenners Køge. Vi er meget fleksible i opgavefordelingen, så hvis du er interesseret i Børns Voksenvenner, må du meget gerne kontakte os for at høre mere om at blive matcher eller om en anden rolle.

 Hjemmeside: www.voksenven.dk/koege 

Facebook: www.facebook.com/VoksenvennerKoege 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Mentor, besøgs- eller voksenven
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune