Vil du være med til at hjælpe patienter og pårørende til at finde vej på Aarhus Universitetshospital

Røde Kors søger frivillige vej visere på AUH i Skejby


Røde Kors
Palle Juul-Jensens Blvd. 99
8200 Aarhus N

28.04.2018
28.10.2018

Kontakt organisation

På Aarhus Universitetshospital vil vi gerne gøre oplevelsen af patienternes og de pårørendes møde med hospitalet så god som muligt.

Derfor søger Røde Kors i samarbejde med Aarhus Universitetshospital Skejby, frivillige til et korps, som skal hjælpe patienter og pårørende med at finde vej på det nye store Universitetshospital i Skejby.

Som frivillig guide vil du få til opgave at opholde dig ved en af hovedindgangene på hospitalet. Det er her patienterne bliver modtaget, og derfra de skal videre ud i den afdeling, hvor de har en aftale.

Som frivillig guide kan du f.eks. hjælpe med at betjene de elektroniske vise-vej stander. Du kan også hjælpe patienterne med at benytte en App, der kan vise vej rundt på hospitalet.  Endelig kan du vise vej helt frem til den ønskede afdeling.

Det er utroligt vigtigt både for patienten og for hospitalet, at patienten opholder sig på det rette sted på det rette tidspunkt, uden at komme til at sidde og vente for lang tid enten i ankomstområdet eller ude i afdelingen.

Det er lige så vigtigt at blive mødt af et venligt ansigt og imødekommenhed til at vise vej, når man møder ind på et for nogen stort og uoverskueligt hospital. Her vil en frivillig guide være med til at give en god oplevelse af mødet med hospitalet.

For at blive frivillig guide er det vigtigt at

  • Du har lyst til at hjælpe andre mennesker, og dermed gøre en forskel for patienterne og personalet på hospitalet

  • Du er selvstændig og har forståelse for den situation, en patient eller pårørende står i

  • Er klar til at svare på forskellige spørgsmål og hjælpe til når der er behov

  • At du er over 21 år

Vi kan tilbyde

  • Klare rammer for hvilke opgaver du kan og ikke kan varetage som frivillig på et hospital

  • Gode oplæringsmuligheder

  • Relevante kurser ved både Røde Kors og Aarhus Universitetshospital

  • Mulighed for fleksibilitet ifht. antallet af vagter/timeforbrug

  • Fast tilknyttet teamleder fra Røde Kors

  • Du bliver en del af Danmarks bedste hospital

  • Mulighed for et stort netværk med andre frivillige guider på hospitalet
  • Der kan udstedes et bevis på frivilligt arbejde efter 6 måneders deltagelse i aktiviteten.

Tidsforbrug

Tidsforbruget vil typisk være vagter af 2-3 timers varighed. Hvor mange vagter du har lyst og mulighed for at tage i løbet af en måned, vil være op til dig og aftales med din teamleder i Røde Kors.

De mest travle indgange vil være bemandet med frivillige guider i tidsrummet 08.00 – 14.00 på hverdage.

Kontakt

Har du spørgsmål til funktionen som frivillig guide på Aarhus universitetshospital er du velkommen til at kontakte aktivitetslederne ved at klikke på linket kontakt. Du vil herefter snarest få en kontaktperson.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Andet
Handicaphjælp
Kommunikation og PR
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Sundhed og sygdom
Geografi
Aarhus Kommune