Bliv frivillig på kampagnen ”Sammen udrydder unge ekstrem fattigdom”

Vil du være med til at kæmpe for at få fattigdomsbekæmpelse tilbage på den udviklingspolitiske dagsorden?


Nødhjælpens Ungdom
Hele landet

28.08.2017
28.11.2017

Kontakt organisation

Så bliv’ en del af Nødhjælpens Ungdoms nye hovedkampagne ”Sammen udrydder unge ekstrem fattigdom.” Med kampagnen inviterer vi unge mellem 15 og 30 år til at kræve handling på FN's Verdensmål 1, der siger, at ekstrem fattigdom skal være udryddet inden 2030.

Målet med kampagnen er, at få fattigdomsbekæmpelse tilbage på den danske udviklingspolitiske dagsorden, hvor den i dag ikke er særlig synlig. Kampagnens skal bidrage med en positiv, konstruktiv og opløftende italesættelse, der taler om muligheder. Dermed ønsker Nødhjælpens Ungdom at sætte fokus på problematikken, men særligt alle potentialer, der findes for at komme den ekstreme fattigdom til livs. Blandt disse muligheder ser vi blandt andet nødvendigheden af adgang til rent vand og sanitet, fødevaresikkerhed, uddannelse, jobskabelse, lighed mellem kønnene, og frihedsrettigheder. 

Som frivillig på kampagnen kan du:

-          Arbejde med den virtuelle kampagne: Kampagnen skal kunne engagere unge online blandt andet gennem en underskriftsindsamling. Som frivillig på den virtuelle kampagnedel kan du være med til skabe et website for kampagnen samt vinkle og planlægge kreativt indhold til sociale medier.

-          Skabe farverige events og debatter: Med en positiv og konstruktiv tilgang skal du arrangere opsigtsvækkende events om bekæmpelse af ekstrem fattigdom til højskoler og efterskoler, til Spejdernes Lejr og på Folkemødet. Skab en fremtidsfest, hvor vi fejrer, at fattigdom er udryddet i 2030, arrangér en indsamlingskoncert eller noget helt tredje. Er du kreativ, er mulighederne uendelige.

-          Udvikle politik: Sammen med et lille team følger du med i, hvornår og hvordan ekstrem fattigdom omtales i danske og internationale medier, så du løbende kan hjælpe til med, at NU melder ud og udvikler ny politik på området. 

-          Arrangere studietur: I efteråret 2017 giver vi frivillige i NU mulighed for at rejse ud til et af de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælps igennem deres lokale partnere arbejder med fattigdomsbekæmpelse. Du kan være med til at vælge destinationen, sammen med de lokale partnere at fastlægge programmet, lægge budget og sikre, at studieturen bidrager til at engagere unge i Danmark. 

Om Nødhjælpens Ungdom:

Som frivillig i NU er du med til at gøre en konkret forskel for dem, der har allermest brug for det. NU er Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsorganisation og står for Nødhjælpens Ungdom. Vi har fast base i København, Århus og Odense, men arbejder på at udvide, så der også er aktivitet andre steder i landet.


Vores værdigrundlag ligger i tråd med Folkekirkens Nødhjælps, og vi arbejder med vores egne projekter og ideer. Du kan ligge dit frivillige engagement i kampagner og projekter, ligesom du får mulighed for at deltage i landsdækkende arrangementer og møde NU’ere fra resten af Danmark.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Events
Kommunikation og PR
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Kirkeligt arbejde
Politisk arbejde