Vesterbros lækreste designbutik søger frivillige

Brænder du for at gøre en forskel for socialt udsatte på Vesterbro? Er du god til service og kundebetjening, og har du lyst til at være med til at udvikle og skabe ”Normas” og være en del af Saxogade, den sociale handelsgade?


Settlementet på Vesterbro
Saxogade
1662 København V

18.12.2017
31.03.2018

Kontakt organisation

Om Normas

Normas er en af 3 nye socialøkonomiske butikker, der slog dørene op i Saxogade i foråret 2017.    Saxogade skal udvikle sig til et community – en by i byen med socialøkonomiske butikker, innovation, masser af events og møder på tværs af sociale grupper.

Normas, der er opkaldt efter Sonja fra Saxogades mor, sælger bl.a. lækkert interiør, planter og kaffe. I Normas er der, ligesom i de øvrige butikker i Saxogade, fokus på miljømæssig og social ansvarlighed, hvorfor produkterne i butikken er overvejende bæredygtige og/eller lokalt producerede. Normas drives af en ansat samt ca. 20 frivillige. Vi har et godt sammenhold blandt frivillige, og butikken er på kort tid blevet en kendt aktør i lokalområdet, hvor man kan shoppe tøj og boliginteriør, mens man nyder en god kop kaffe og  et stykke kage.

Om opgaven

Som frivillig i Normas bliver du først og fremmest en del af et hold af engagerede frivillige og et stærkt fællesskab, hvor målet er, at yde den bedste service til gavn for både kunder og udsatte borgere. 

Opgaverne består bl.a. af:

  • Kundeservice
  • Kassebetjening
  • Holde pænt og orden i butikken
  • Indrette butikken med nyeste varer
  • Lave og sælge kaffe
  • Samarbejde med de øvrige butikker i Saxogade omkring events.

Om dig

Du kan være i arbejde, studerende, ledig, førtidspensioneret eller pensionist.  Det vigtigste for os er, at du er interesseret i at arbejde i en moderne, og ikke helt almindelig konceptbutik, og at du har tid, lyst og evne til at være en del af en travl butik, der foruden at være butik og kaffeudsalg også er en rummelig arbejdsplads for både frivillige udsatte borgere.

Vi forventer at du er:

  • Serviceorienteret
  • Venlig og imødekommende
  • Samarbejdsorienteret
  • Fleksibel
  • Stabil og kan overholde aftaler.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med service, butiksbetjening, café, interiør og boligartikler.

Du skal kunne tage min. 2 vagter á 4 timer om måneden gerne om eftermiddagen. 

Om Settlementet og Saxogade

Settlementet har siden 1911 arbejdet for socialt udsatte på Vesterbro med fokus på håndholdte indsatser inden for rådgivning og beskæftigelse. Vi er privatejet og non profit, alt overskud går til indsatser for socialt udsatte borgere. Vi har ca. 30 ansatte og 120 frivillige. Settlementet har som en del af arbejdet med socialt udsatte udviklet socialøkonomiske butikker i Saxogade i snart 30 år, og i efteråret 2016 modtog Settlementet 5.4 mio. kr. fra Tuborgfondet til at udvikle Saxogade til at blive Københavns nye sociale handelsgade. Til at promovere arbejdet omkring de socialøkonomiske butikker og skabe community, går Settlementet nu målrettet ind i indsatser omkring events, og det er dette arbejde, du som frivillig også vil blive en del af.

Du kan læse mere om Settlementets arbejde på  http://settlementet.dk/

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Butik og salg
Café, værested og madlavning
Events
Arbejdsområde
Kulturelt arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune