Vil du gerne du gerne gøre en forskel for voksne og unge voksne med udenlandsk baggrund?

Og har du 2-3 timer om ugen til at give hjælp og støtte til uddannelse, lektier eller jobsøgning?


Netværksgruppen i København - en del af Dansk Flygtningehjælp
Nørrevoldgade 82
1358 København K.

28.10.2017
01.12.2017

Kontakt organisation

Hvornår og hvordan  hjælper du

Vi leder efter dig, der vil være til stede i lektiecaféen og hjælpe, hvor der er behov. Vores brugere er alt fra sprogskoleelever, voksne elever fra 9.-10.-klasse, HF og gymnasiet, SOSU-elever til studerende på videregående uddannelser.

Din støtte kan være afgørende for et godt uddannelsesforløb. Ofte er der brug for din faglige hjælp, men det kan også være med det rent sproglige. Du kan også blive 1-1-lektiehjælper. Det betyder, at du bliver tilknyttet en enkelt bruger, der har brug for den faglige hjælp, du kan give.

Lektiecaféen har åbent mandag-fredag kl. 12-17 og mandag-torsdag kl. 18-21. Der kommer 25-60 brugere dagligt, og vi ligger lige ved Nørreport. Nogle gange kommer der mange brugere i vores lektiecafé og andre gange kommer der færre, så du skal være indstillet på, at du som frivillig i lektiecaféen både kan opleve travle og rolige dage.

Hvad kræver det?

  • at du kan lytte, støtte og har lyst til at dele din viden
  • at du har tid  til at være med en fast aften eller eftermiddag ugentlig eller hver anden uge  á 3 timer 
  • at du kan være frivillig i minimum 6 måneder

Som lektiehjælper i Netværksgruppen får du:

  • mulighed for at bruge dine faglige kvalifikationer til at hjælpe andre
  • mulighed for at blive del af et fællesskab af engagerede frivillige
  • støtte i form af kurser, erfaringsudveksling og supervision
  • kontakt til mennesker med vidt forskellig baggrund, men med det til fælles, at de alle har udenlandsk baggrund og har brug for ekstra støtte til deres studier eller med andre faglige og sociale udfordringer
  • mulighed for at gøre en stor forskel

Hvem er vi?

Netværksgruppen i København er en af de største frivilliggrupper under Dansk Flygtningehjælp. Vi er ca. 200 frivillige og er i kontakt med ca. 800 voksne og unge voksne med udenlandsk baggrund årligt. Flertallet af vores brugere kommer fra Mellemøsten, Somalia, Afghanistan og Nordafrika, men du kan også møde mennesker fra andre dele af verden. 

Derfor kan vi tilbyde dig, som gerne vil gøre en indsats for borgere med udenlandsk baggrund og deres integration i det danske samfund, det helt perfekte sted at lægge dine kræfter.

Vi bor på Nørrevoldgade 82, lige ved Nørreport station.

Hvad gør vi?

Netværksgruppen i København tilbyder borgere med udenlandsk baggrund hjælp, støtte og rådgivning i forbindelse med sprogtræning, uddannelse og jobsøgning samt stiller vores erfaring og netværk til rådighed, og giver gode råd og sparring omkring alt det, man kan have brug for at vide som ny borger i Danmark.

Udover lektiecafé tilbyder vi også andre aktiviteter som f.eks. samtalecafé, jobsøgningscafé, 1-til-1-hjælp, medborgerhjælp og cykelkursus. 

Hvordan kommer du igang?

Hvis du har lyst til at bidrage til vores arbejde i lektiecaféen, så kontakt Netværksgruppen.

Vi har behov for en bred gruppe frivillige, så vi kan matche brugernes behov bedst muligt. 

Du kan høre mere om vores arbejde og vores aktiviter på et af vores informationsmøder.

Vi holder vores næste informationsmøde lørdag d. 25. november kl. 14-16. Hvis du gerne vil starte som frivillig hos os, er det et krav, at du deltager i et af vores informationsmøder.

Læs mere på vores hjemmeside frivillighuset.net

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Integration
Lektiehjælp
Undervisning
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune