Venligboerne Greve søger frivillig til administration af Facebook-gruppe

Vil du bidrage til klar kommunikation og effektiv organisering i Venligboerne? Så bliv frivillig!


Venligboerne
Bjergvænget 12
2670 Greve

03.07.2017
02.01.2018

Kontakt organisation

Venligboerne Greve søger en frivillig til at administrere og moderere vores Facebook-gruppe. Gruppens medlemmer består af både gamle og nye danskere og udgør vores primære platform for kommunikation og organisering. Vi forventer, at du kan bruge ca. 2-5 timer om måneden.

Arbejdsopgaver:

  • Administrere Facebook-gruppen, herunder løbende koordinering med oversættere o. lign.
  • Moderere Facebook-gruppen, herunder fjernelse af upassende opslag, henvisning af møbelopslag til Gersagerparken 74 o. lign.

Om dig:

  • Du har færdighederne til at navigere på Facebook og administrere en gruppe
  • Du er god til at koordinere

Vi kan tilbyde:

  • Praktisk erfaring med kommunikation, koordinering og sociale medier
  • En god tilføjelse til dit CV
  • Mulighed for opkvalificering gennem gratis kurser hos FrivilligCenter Greve

Om os:

Venligboerne er en landsdækkende bevægelse, der handler om at møde andre med venlighed - uafhængig af køn, etnicitet, religion, alder og politisk tilhørsforhold. Venligboerne Greve er en gruppe af lokale frivillige, som ønsker at bidrage til en positiv, multikulturel samfundsudvikling og et godt naboskab med de flygtninge, der kommer til kommunen. I et ligeværdigt møde med flygtninge i kommunen hjælper vi der, hvor vi kan, koordinerer aktiviteter, arrangere udflugter mv. Vi arrangerer bl.a. sprog- og lektiecafé, personlig lektiehjælp, fællesspisning til vores Verdenscafé-arrangementer, syværksted, indsamling og udlevering af møbler, køkkenting og børnetøj foruden koordinering af netværksfamilier til nyankomne. 

Dette er et forløb under Projekt Frivillig

Projekt Frivillig er et landsdækkende initiativ som indebærer, at alle der er indskrevet på en ungdomsuddannelse vil modtage et tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Formålet med projektet er at øge unges kendskab til frivilligt arbejde og at flere unge dermed får lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Samtidig forventes initiativet at medføre, at andre unge end dem, der traditionelt yder en frivillig indsats, får kendskab til sektoren.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Projekt Frivillig info
Antal timer:
20
Tidsperiode:
løbende
Antal forløb:
1
Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Integration
IT
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune