Venligboerne Greve søger frivillige med grønne fingre

Kan du lide at lave havearbejde sammen med andre? Så bliv frivillig hos os!


Venligboerne
Bjergvænget 12
2670 Greve

03.07.2017
02.01.2018

Kontakt organisation

Venligboerne Greve søger en-to frivillige til at bidrage til vedligeholdelsen af nyttehaverne ved flygtninge-pavillonerne (midlertidige boliger) bag Greve Borgerhus sammen med pavillonernes beboere. Vi mødes typisk søndage kl. 13.00-15.00. Den ene time bruges på vanding, lugning o. lign., mens den anden time bruges på at drikke kaffe og hygge.

Om os:

Venligboerne er en landsdækkende bevægelse, der handler om at møde andre med venlighed - uafhængig af køn, etnicitet, religion, alder og politisk tilhørsforhold. Venligboerne Greve er en gruppe af lokale frivillige, som ønsker at bidrage til en positiv, multikulturel samfundsudvikling og et godt naboskab med de flygtninge, der kommer til kommunen. I et ligeværdigt møde med flygtninge i kommunen hjælper vi der, hvor vi kan, koordinerer aktiviteter, arrangere udflugter mv. Vi arrangerer bl.a. sprog- og lektiecafé, personlig lektiehjælp, fællesspisning til vores Verdenscafé-arrangementer, nyttehaver, syværksted, indsamling og udlevering af møbler, køkkenting og børnetøj foruden koordinering af netværksfamilier til nyankomne. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Integration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune