Venligboerne Greve søger frivillige med grønne fingre

Kan du lide at lave havearbejde sammen med andre? Så bliv frivillig hos os!


Venligboerne
Bjergvænget 12
2670 Greve

03.07.2017
02.01.2018

Kontakt organisation

Venligboerne Greve søger en-to frivillige til at bidrage til vedligeholdelsen af nyttehaverne ved flygtninge-pavillonerne (midlertidige boliger) bag Greve Borgerhus sammen med pavillonernes beboere. Vi mødes typisk søndage kl. 13.00-15.00. Den ene time bruges på vanding, lugning o. lign., mens den anden time bruges på at drikke kaffe og hygge.

Om os:

Venligboerne er en landsdækkende bevægelse, der handler om at møde andre med venlighed - uafhængig af køn, etnicitet, religion, alder og politisk tilhørsforhold. Venligboerne Greve er en gruppe af lokale frivillige, som ønsker at bidrage til en positiv, multikulturel samfundsudvikling og et godt naboskab med de flygtninge, der kommer til kommunen. I et ligeværdigt møde med flygtninge i kommunen hjælper vi der, hvor vi kan, koordinerer aktiviteter, arrangere udflugter mv. Vi arrangerer bl.a. sprog- og lektiecafé, personlig lektiehjælp, fællesspisning til vores Verdenscafé-arrangementer, nyttehaver, syværksted, indsamling og udlevering af møbler, køkkenting og børnetøj foruden koordinering af netværksfamilier til nyankomne. 

Dette er et forløb under Projekt Frivillig

Projekt Frivillig er et landsdækkende initiativ som indebærer, at alle der er indskrevet på en ungdomsuddannelse vil modtage et tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Formålet med projektet er at øge unges kendskab til frivilligt arbejde og at flere unge dermed får lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Samtidig forventes initiativet at medføre, at andre unge end dem, der traditionelt yder en frivillig indsats, får kendskab til sektoren.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Projekt Frivillig info
Antal timer:
20
Tidsperiode:
løbende
Antal forløb:
1
Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Integration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune