Bliv frivilligleder på en sommerlejr til søs for udsatte børn og unge (12-16år)

Bliv en del af en skøn, sejlende sommerlejr på Skibet Agape, en tomastet Galease med 9 sejl. Du skal ikke have erfaring med at sejle, men lyst til at give børn og unge et pusterum fra en svær hverdag


Blå Kors
Hele landet

29.05.2017
28.06.2017

Kontakt organisation

Bliv en del af en skøn, sejlende sommerlejr på Skibet Agape, en tomastet Galease med 9 sejl. Du skal ikke have erfaring med at sejle, for vi har en erfaren skibsbesætning med ombord. Til gengæld skal du have lyst til at give vi børn og unge et pusterum fra en svær hverdag og give dem uforglemmelige ferieminder. Du bliver en del af et team af kompetente frivillige, som brænder for at dele ud af deres tid, engagement og omsorg.

 

Hvem er du?

Vi leder efter dig, hvis du har lyst til at arbejde med udsatte børn fra familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, fattigdom, psykisk sygdom og andre sociale problemer.

Vi leder efter dig, som synes alle børn fortjener gode sommerferieminder, og som har lyst til at påtage dig en udfordrende og givende opgave, der kræver rummelighed og overskud.

Du må meget gerne have en interesse for pædagogik, diakoni, psykologi eller socialt arbejde enten fra din uddannelse, job eller tidligere frivilligt arbejde, men det er ikke forudsætning for at blive leder på lejrene. Vi har brug for mange forskellige ledere lige fra en madmor, til en økonomiansvarlig og legeonkler til dig der har lyst til at tage den gode samtale med børnene. Du skal have lyst til skabe trygge anerkendende rammer for børn, så vi i fællesskab kan skabe grundlag for udvikling og sørge for, at børnene får en uforglemmelig oplevelse.

 

Hvorfor blive frivillig på en Blå Kors lejr?

”Det giver en glæde indvendig, fordi man giver de her børn en oplevelse, som man ved, de ikke glemmer. Og man kan give dem mod på at være sig selv, uanset hvilken baggrund de har” Jonas, leder på Bornholmslejren.

Du får gode og lærerige erfaringer med at arbejde med udsatte børn og unge. Som frivillig på en Blå Kors sommerlejr bliver du en del af et lejrteam, der sammen planlægger og afvikler en lejr. Du bliver en del af et fællesskab både på lejren, i lejrteamet og i Blå Kors.

Hvor meget tid skal du bruge?

Der er forberedelse med lejrteamet enten et par aftener eller en weekend. Det er op til den enkelte lejr. Det er forventet at du deltager på hele lejren og på det obligatoriske lejrlederkursus.

Praktisk information

Sted: Skibet Agape

Lejr tidspunkt: 8.-15. juli 2017

Antal:  26 børn, delt i to hold, der hver sejler 3½ dag – 6-7 frivillige ledere

Aldersgruppe: 12-16 år

NB: Vi skal kunne indhente en ren børneattest.

Hvis du har lyst til at høre mere, så ring eller send en ansøgning så tager vi en snak om det.

Venlig hilsen                                                                                 

Sandra Trampedach Junget, Frivilligkoordinator Blå Kors Danmark

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation. Vi hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne. Vi hjælper hjemløse, misbrugere og deres familier. Vi arbejder for et samfund uden misbrug og socialt udsatte

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Børneleder
Omsorg og sociale aktiviteter
Ungdomsarbejde
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Kirkeligt arbejde
Socialt arbejde