Er du LMS' nye frivillig rådgiver i Tønder?

Vil du være med til at åbne en helt ny rådgivning til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade?


Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser
Østergade 63
6270 Tønder

19.09.2017
19.03.2018

Kontakt organisation

Hvem er rådgivningen for:

Som rådgiver er du med til at gøre en forskel og hjælpe andre. Samtidig har du mulighed for personlig udvikling og bliver en del af et givende fællesskab. 

Rådgivningen er helt ny og  åbner officielt den 24. oktober 2017.

I LMS Tønder er vores intention at rådgive ved personlige samtaler. Rådgiverens opgaver er at lytte, støtte og vejlede mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt deres pårørende og andre interesserede. Du vil indgå i fællesskab med foreningens øvrige frivillige samt ansatte koordinator. 

Ud over de personlige samtaler vil du stifte bekendtskab med mail-og chatrådgivning

 Det forventer vi:

Da LMS har en målgruppe der spænder bredt, fra meget skrøbelige børn og unge til forældre i stor personlig krise, skal du som minimum være fyldt 25 år og besidde en vis grad af modenhed.

  • Du skal kunne afsætte 6 timer om måneden og dække 2 vagter i tidsrummet kl. 15 -18. Rådgivningen kommer til at have åbent tirsdag i ulige uger kl. 15-18
  • Du skal være ansvarsbevidst, robust og psykisk stærk og udstråle ro, rummelighed og styrke 
  • Du er et menneske med overskud og lyst og energi til at skabe trygge rammer for brugerne af rådgivningen.
  • Du skal kende dine egne grænser, hvile i dig selv og have respekt for, at nogle af brugerne kan være meget sårbare
  • Viden om spiseforstyrrelse og selvskade vil være en fordel, men ikke en betingelse. Har du selv haft problematikken omkring spiseforstyrrelse eller selvskade inde på livet, er det vigtigt, at det er en problematik, der har ligget bag dig i minimum 2 år.

 Det får du:

Som frivillig rådgiver bliver du klædt på til arbejdet gennem obligatorisk kursus. Du får løbende efteruddannelse og du arbejder tæt sammen med en ansat koordinator som støtter dig i rådgivningsarbejdet

  • Du får kollegialt samvær med rådgivningens koordinator og frivillige rådgivere, hvor vi lægger vægt på social trivsel, udvikling og sparring
  • Der er mulighed for supervision via frivilligmøder med de øvrige rådgivere
  • Du får selvfølgelig også glæden og den personlige udvikling ved at være noget for andre

Hvem er LMS?

 LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede. Samtidig ønsker LMS at skabe opmærksomhed i samfundet omkring spiseforstyrrelser og selvskade med henblik på forebyggelse, bedre behandlingstilbud og omsorg efter behandlingen.

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Omsorg og sociale aktiviteter
Rådgivning og selvhjælp
Sundhed
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Sundhed og sygdom
Geografi
Tønder Kommune