Så det ud! - naturen kalder

Kan du kun huske første vers af sangen: ’Det kan øse, det kan pøse…’ Så er det måske på tide at få den genopfrisket af en flok pigespejdere, der også kan lære dig at hoppe i vandpytter.


De grønne pigespejdere
Hele landet

01.09.2017
15.12.2017

Kontakt organisation

Mangler du en grund til at tage ud i naturen? Er alle omkring dig blevet magelige, klager de over psykisk træk og sidder kun ude, hvis det er med caffe latte og under en varmelampe? Så kan vi hjælpe dig.

Hos De grønne pigespejdere søger vi voksne, der gerne vil med ud i naturen hele året. Som vil sove ude i telt eller bivuak, som vi selv bygger og lave mad over bål. Og hvor vi bliver vækket af fuglekvidder og solens stråler i morgenduggen.

Hvad vil vi ha’

Hos De grønne pigespejdere søger vi voksne, de har lyst til at være en aktiv del af Danmarks stærkeste pigefællesskab og som forstår, hvad det indebærer at være rollemodel for en masse seje piger. Har du ikke spejdererfaring – så take it easy; som ny leder behøver du ikke kunne tænde et bål eller name droppe mærker på diverse friluftsudstyr. Det kan spejderne hurtigt lære dig. Men vi forventer, at du har lyst til at lytte til pigerne og finde på aktiviteter, der passer til deres liv og virkelighed.

Helt konkret:

Vi søger frivillige, som i første omgang har lyst til at have pigespejderlivet på prøve i et halvt år – men vi ved, du bliver længere!

Du bliver en del af en spejdergruppe i nærheden af, hvor du bor.

Du forpligter dig til jævnlige spejdermøder og eventuelt til at være med på nogle spejderweekender i løbet af året.

Du kommer ikke til at stå alene, men vil dele glæderne med andre voksne, der også elsker friluftsliv, frirum og fællesskab for piger i aldersgrupperne: 0.-1. klasse, 2.-3. klasse, 4.-7. klasse og 8. klasse og ældre. Du vælger selv, hvilken aldersgruppe du svinger bedst med.

Med andre ord: du bliver en del af en ledergruppe, hvor I sammen står for at planlægge og udføre de aktiviteter, I synes er fede.

Vi er et landsdækkende spejderkorps, og derfor er vi interesseret i at høre fra dig, uanset hvor du bor henne i landet.

Har vi dig på krogen og vil du være med?

Ring eller skriv til organisationskonsulent, Camilla Rosenkilde og fortæl, hvorfor du elsker naturen og ønsker at øse ud af din naturentusiasme til en flok glade pigespejdere.   

Hos De grønne pigespejdere får du venner for livet og oplevelser du aldrig glemmer.  Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Børneleder
Kultur, idræt og kreativt arbejde
Ungdomsarbejde
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Kulturelt arbejde
Socialt arbejde