Mødrecafé søger frivillige

Til støtte for mødre og netværket mellem dem


Frivilligcenter Silkeborg
Kejlstrupvej 51
8600 Silkeborg

20.11.2017
20.04.2018

Kontakt organisation

Caféen har eksisteret et halvt år.  
Nu søger vi et par frivillige mere til at være med tirsdag formiddage fra kl. 10.30-13.00. Måske er du på efterløn, eller måske er du i en anden situation, hvor du har et par formiddagstimer til rådighed.
Caféen, som har til huse i beboerhuset på Kejlstrupvej 51, er et tilbud til etnisk danske og ikke-danske småbørnsmødre. Det er tanken, at der skal være små korte oplæg fra sundhedsplejersker og andre input. Ellers handler det om at snakke med og støtte mødrene og selvfølgelig om netværksskabelse kvinderne imellem. Vi har også fået en symaskine, som kvinderne flittigt bruger. Din opgave vil være at skabe en god atmosfære og være inkluderende samt hjælpe til med de praktiske rammer.
Vi forventer, at du er empatisk og rummelig, og at du har evne til at skabe gode relationer. Er det noget for dig, så ring eller skriv til projektleder for Familiehjælpen Ulla Kristensen.

Dette opslag er oprettet af Frivilligcenter Silkeborg. Frivilligcentret gør det lettere at blive frivillig og lettere at være frivillig forening lokalt. Henvend dig gerne til frivilligcentret, hvis du vil vide mere om ovenstående frivilligjob eller om de øvrige muligheder for at blive frivillig i Silkeborg kommune.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Integration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Silkeborg Kommune