Dygtige frivillige søges til Vesterbros hyggeligste café!

Brænder du for at gøre en forskel for socialt udsatte borgere? Er du god til service og kundebetjening, og har du lyst til at være en del af Café Sonja, som er Settlementets populære café i Saxogade? Så har vi brug for dig!


Settlementet på Vesterbro
Saxogade 86
1662 København V

27.03.2018
28.06.2018

Kontakt organisation

Om Café Sonja 

Café Sonja er en socialøkonomisk café, hvor borgere i praktikforløb arbejder side om side med ansatte og frivillige. Café Sonja er en del af Settlementet på Vesterbro, og alt overskud går til Settlementets arbejde med socialt udsatte på og omkring Vesterbro.

Café Sonja vandt i 2015 Børn i Byens pris som bedste børnevenlige spisested, og er elsket af småbørnsforældre, såvel som travle studerende og gamle garvede Vesterbro’ere.

Café Sonja serverer god mad 6 dage om ugen, og har fællesspisning til aftensmad hver torsdag. Caféen drives af 4 ansatte, en gruppe flexjobbere, virksomhedspraktikanter og dedikerede frivillige.

Om opgaven

Café Sonja søger friske, glade frivillige, som vil være del af en socialøkonomisk arbejdsplads, hvor hverdagen er mangfoldig og positiv. Du bliver del af et hold af engagerede frivillige og et stærkt fællesskab, hvor målet er, at yde den bedste service til gavn for både kunder og udsatte borgere.

Opgaverne består af:

Vi søger frivillige til at hjælpe i caféens åbningstid, primært eftermiddage om tirsdagen og formiddage om lørdagen. Om torsdagen er der mulighed for at hjælpe til ved den ugentlige fællesspisning som er et samlingspunkt på Vesterbro. Du skal bl.a. være frisk på:

  • Kassebetjening
  • Gøre caféen klar ved åbning
  • Rydde af og op ved luk
  • Dække borde til fællesspisning
  • Dele flyers ud om fællesspisning og andre events

Om dig

Du skal være klar på at være del af en mangfoldig arbejdsplads, hvor du også bliver en del af Saxogade, den sociale handelsgade, hvor butikkerne arbejder sammen i det daglige og om en række årlige events. Du skal have gåpåmod og godt humør, og du må gerne være sprængfuld af gode idéer til den fortsatte udvikling af caféen og Saxogade.

Du skal kunne tage min. 2 vagter á 4 timer om måneden.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på kontaktmailen. Vi glæder os til at høre fra dig! 


På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Butik og salg
Café, værested og madlavning
Arbejdsområde
Kulturelt arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune