Arbejd med kommunikation og synlighed i Mødrehjælpen Silkeborg lokalforening

Vær med til at øge synligheden omkring arbejdet i Mødrehjælpen Silkeborg lokalforening og gør en forskel for gravide og børnefamilier i sårbare situationer i Silkeborg kommune.


Mødrehjælpen Silkeborg lokalforening
Østergade 8
8600 Silkeborg

04.12.2017
05.04.2018

Kontakt organisation

Som en ung forening har vi brug for at øge synligheden omkring vores butik og aktiviteter både overfor kunder, familier, samarbejdspartnere og donorer. Vi har derfor brug for et bestyrelsesmedlem med gode kommunikative evner.

Arbejdsopgaver 
Som ansvarlig for kommunikation og sociale medier har du i samarbejde med resten af bestyrelsen ansvaret for at

  • synligøre lokalforeningens arbejde i lokalområdet
  • lægge en strategi for synlighed via sociale medier og herunder koordinere indsatsen på lokalforeningens Facebook-side og evt. andre profiler på de sociale medier
  • udbrede kendskabet til lokalforeningens butik og aktiviteter i lokalområdet gennem pr og samarbejde med relevante organisationer
  • holde oplæg og deltage på diverse events sammen med andre fra lokalforeningens bestyrelse
  • koordinere kommunikationsudvalget under bestyrelsen

Om dig  
Du har tid og lyst til at engagere dig og deltage aktivt i at synliggøre lokalforeningens aktiviteter og butik i lokalområdet. Du er initiativrig og handlekraftig i forhold til at lave medrivende opslag på de sociale medier, udarbejde pressemeddelelser og informationsmaterialer samt deltage i relevante synlighedsevents i lokalområdet.   

Vi forventer, at du

  • stiller op til og sidder i lokalforeningens bestyrelse
  • kan bidrage med et par timer om ugen, hvor nogle opgaver kan løses hjemmefra
  • deltager i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden
  • er loyal over for formål, værdier og målsætninger i Mødrehjælpen Silkeborg lokalforening og Fonden Mødrehjælpen

Det får du bl.a. ud af at være frivillig i vores lokalforening

  • netværk af dygtige bestyrelseskolleger og medfrivillige, som brænder for at gøre en forskel for børnefamilier i sårbare situationer
  • erfaring med at bruge sociale medier, skrive pressemeddelelser og opdrive samarbejdsrelationer, som styrker foreningens synlighed
  • erfaring med beslutningsprocesser og samarbejde i en frivilligdrevet forening
  • tilbud om kurser inden for kommunikation, sociale medier mm.

Om os 
Mødrehjælpen Silkeborg lokalforening er en oprettet i juni 2016. Vi er en frivilligdrevet forening til gavn for gravide og børnefamilier i sårbare situationer i lokalområdet. Vi driver en velfungerende butik med genbrug til børn, hvor overskuddet går til sociale aktiviteter for målgruppen i lokalområdet og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Kommunikation og PR
Ledelse og administration
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Silkeborg Kommune