Skab venskaber for ensomme børn i Greve

Vær med til at skabe venskaber for livet. Børns Voksenvenner søger frivillige matchere i Greve, som skal etablere venskaber mellem sårbare børn og ressourcestærke voksne.


Børns Voksenvenner
Greveager 9
2670 Greve

08.12.2017
07.06.2018

Kontakt organisation

Siden 1990 har Børns Voksenvenner etableret venskaber mellem frivillige, ressourcestærke voksne og sårbare børn i alderen 6-12 år. Børn som har et spinkelt voksen- og familienetværk, ofte grundet skilsmisse, tabet af eller manglende kontakt til den ene forælder. Derudover etablerer vi også venskaber mellem enlige mødre med børn under 6 år, som har et spinkelt familienetværk og ressourcestærke, frivillige familievenner. 

Arbejdet er af forbyggende karakter, og vores erfaring er, at børnene får bedre selvværd, sociale kompetencer og trivsel af at få en voksen- eller familieven.

Børns Voksenvenner København er en forening, der lægger særlig vægt på, at matchningen mellem barn og voksen altid vurderes individuelt fra sag til sag. Vores matchere spiller derfor en stor rolle!

I Greve og omegn er vi ved at opstarte et frivilligt matcher-team, som skal resultere i, at vi kan hjælpe endnu flere børn i lokalområdet. Derfor søger vi frivillige matchere i Greve, som kunne tænke sig at være en del af vores arbejde.

Som matcher skaber du venskaber! Du tager imod henvendelser, besøger familierne og de potentielle voksenvenner og matcher dem.

Som matcher skal du helst have en social- eller sundhedsfaglig baggrund og meget gerne børneprofessionel erfaring.

Dine opgaver som matcher: 

  • Tage imod henvendelser og lave telefoninterviews med familier og potentielle voksenvenner.
  • Gennemførelse af hjemmebesøg hos hhv. den potentielle voksenven og familien til barnet (adgang til en bil er en fordel, men en cykel eller offentlig transportmidler kan også bruges.)
  • Afklarer med med-matchere, om de interviewede passer til vores program - og hvem der kan matches med hvem.
  • Følger venskabet tæt det første år og deltagelse i obligatoriske voksenven-kurser og erfaringsudvekslingsmøder.
  • Opfølgning på venskaberne efter det første år.
  • Deltagelse i sociale arrangementer, hvor observation af venskaberne foretages.

At være matcher tager en del tid!

Vi tilbyder:

  • En matcheruddannelse, hvor man lærer af de mange års erfaring med matchning i Børns Voksenvenner.
  • Erfaringsudvekslingsmøder, hvor matchere kan dele erfaringer og få faglig sparring.
  • Glæden ved at være med til at få børn til at blomstre op. Du vil medvirke til at styrke børns selvtillid og ikke mindst selvværd.
  • Glæden ved at være med til at give voksenvennerne en ven, med den glæde et barn bringer i ens liv, og muligvis en ven for livet.      

Børns Voksenvenner har Landsforeningen som paraplyorganisation for de lokale foreninger, men det lokale græsrodsarbejde er i centrum. Det skaber en unik organisationskultur.

Vi er en gruppe medarbejdere og frivillige med meget forskellig baggrund og alder. Vi brænder for at give ensomme og sårbare børn en voksenven, og vi skaber også plads til at være sociale sammen.

Der er mange forskellige opgaver i Børns Voksenvenners København. Vi er bl.a. meget opmærksomme på at arrangere fællesaktiviteter for børnene og deres voksenvenner. Bl.a. udflugter til Zoo og klatreture på Go Monkey Klatrepark. Vi deltager desuden i en række forskellige tiltag der er med til at synliggøre arbejdet i vores lokalforening i nærområdet. Hvis du er interesseret i Børns Voksenvenner, må du meget gerne kontakte os for at høre mere om at blive matcher (eller om en anden rolle). 

Hjemmeside og Lokal hjemmeside.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Mentor, besøgs- eller voksenven
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Greve Kommune