Projektleder søges: Vil du stå i spidsen for Silkeborg familieoplevelsesklub?

Brænder du for at sikre udsatte børn gode oplevelser, og er du god til at organisere og have overblik, så se her!


Red Barnet
8600 Silkeborg

20.12.2017
30.03.2018

Kontakt organisation

Red Barnet Silkeborg driver en familieoplevelsesklub som sikrer en gruppe udsatte børnefamilier gode oplevelser sammen i et positivt og trygt fællesskab. 

Vi søger en ny klubleder med stort engagement, positivt menneskesyn og stærk ansvarsfølelse. Du kommer til at have en central rolle i vores fantastiske projekt, men du kommer ikke til at være alene. 

Klubben drives af et team af ca. 10 frivillige, der sammen planlægger og afvikler årets aktiviteter for de tilknyttede familier. Du vil som klubleder desuden få et tæt samarbejde med lokalforeningens bestyrelse.

Der afholdes ca. 10 ture om året i klubben - f.eks. skovtur, fastelavns-arrangement, en tur i skøjtehallen, fællesspisning mm. Aktiviteterne afholdes enten lørdag eller søndag. Vi regner med, at du som leder deltager på minimum halvdelen af turene - hvilket er det samme der forventes af de øvrige frivillige samt de tilknyttede familier.

Vi har fokus på et positivt fællesskab, netværksskabende aktiviteter og arbejder med principperne 'Sjovt, trygt og inkluderende'.  

Som klubleder vil du stå i spidsen for at klubben drives på en god og meningsfuld måde, og du skal bl.a. have fokus på at: 

  • motivere og lede de frivillige
  • deltage i planlægning, udførselse og evaluering af møder og ture
  • sikre en god og relevant kommunikation
  • sikre, at klubben udvikler sig efter Red Barnets værdier og målsætninger
  • koordinere god sammenhæng med Red Barnet Silkeborgs lokalbestyrelse og Red Barnets nationale arbejde. 

Du skal regner med at bruge i gennemsnit 4 timer om ugen på arbejdet.

Det forventes, at du

  • tager ansvar og initiativ
  • deltager i bl.a. klubmøder, ture, kurser og erfaringsudveksling
  • sætter dig ind i Red Barnets værdier og målsætning
  • er positiv og ønsker at indgå i et frivilligt ledelsessamarbejde

Red Barnet tilbyder løbende faglig sparring og rådgivning samt deltagelse i relevante kurser og netværk. 

Vil du høre mere om frivilligjobbet som leder af familieoplevelsesklubben, så kontakt vores frivilligkonsulent Pernille Lyngsø via kontaktknappen herunder.

Vi ser frem til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Ledelse og administration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Silkeborg Kommune