4 dage i juli: Giv udsatte fra Kolding oplevelser for livet

Red Barnet Kolding søger frivillige til ferielejr for udsatte børn den 15-18. juli


Red Barnet
6000 Kolding

07.02.2018
06.05.2018

Kontakt organisation

Red Barnet Kolding arrangerer en skøn ferielejr for udsatte børn og deres forældre på Vadehavscentret ved Ribe.
Lejren byder på unikke naturoplevelser i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab - og afvikles fra søndag middag den 15. juli til onsdag middag den 18. juli.
Vadehavscentrets naturvejledere deltager i lejren med deres enestående viden om naturområdet. Der er lagt op til en fantastisk oplevelse for børn, forældre og frivillige.

Som frivillig skal du være med til tre planlægningsmøder inden lejren og være med til at sikre en tryg og god ramme for selve ferieoplevelsen. Du skal gå foran i forhold til at skabe et godt og rart fællesskab, hvor børnene føler sig set og mødt.

Det er gratis at være med som frivillig, og du vil blive klædt på til opgaven. Du skal være:

  • Engageret og ansvarlig
  • God til at indgå i fællesskaber og møde andre med varme og rummelighed

Frem for alt skal du have lyst til at gøre en forskel for udsatte børn i lokalområdet.
Vi ser frem til at høre fra dig snarest.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Events
Kultur og kreativt arbejde
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Kulturelt arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Kolding Kommune