Frivillig til Leg- og læringsklub for flygtningebørn

Vær med til at give flygtningebørn de bedste forudsætninger for en god start i DK…


Dansk Flygtningehjælp
Hele landet

12.02.2018
07.08.2018

Kontakt organisation

Som frivillig i Leg- og Læringsklubben vil du være med til at tilbyde flygtningebørn i skolealderen trygge rammer. Du vil hjælpe dem til at tilegne sig det danske sprog og blive mere bekendt med det danske samfund gennem leg, spil og nærvær. Læringen i klubben vil være sjov og udfordrende på en måde, som giver selvtillid.

Leg- og læringsklubben er et nyt tilbud hos Dansk Flygtningehjælp, som du derfor er med til at starte og udvikle.

Hvad kan vi lave?

Klubbens aktiviteter bestemmes af, hvad du som frivillig kommer med af baggrund og interesser. Mulige eksempler kunne være:

  • Klippe-klistre
  • Fysiske aktiviteter
  • Dialogisk læsning
  • Sanglege og ture

Hvad skal jeg kunne som frivillig?

  • Du har stor lyst til at arbejde med børn
  • Du vil gerne være del af en ugentlig aktivitet
  • Du skal have lyst til også at lave aktiviteter med børnene i nogle af ferieperioderne

Frivilligrollen i Leg og Læring

Du får mulighed for at afprøve og udvikle dine personlige og faglige kompetencer, både i vores arbejde i klubben og gennem opkvalificerende kurser hos Dansk Flygtningehjælp. Alle frivillige får ved klubstart et metodekatalog med inspiration til lege- og læringsaktiviteter. Da det er et nyt tilbud, får du rig mulighed for at sætte dit præg på klubben. Du kan desuden blive en del af et større samarbejde med kommunens indsatser på integrationsområdet og med frivillige samt sociale foreninger i lokalområdet.

Vi søger bl.a. frivillige til Leg- og læringsklubber i Hørning, Nexø, Rønne, Holbæk, Horsens, Brædstrup. Bor du i en anden kommune, vil vi se på muligheden for at åbne en klub her. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Integration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde