Bliv certificeret mentor og hjælp en ung 12-15-årig fra dit lokalområde

Vores korps af dedikerede mentorer hjælper sårbare og skoletrætte unge i dit lokalområde videre i livet. Til styrket selvtillid og selvværd, troen på egne evner og mod på uddannelse og job.


Landsforeningen Talentspejderne
5450 Otterup

31.05.2018
30.11.2018

Kontakt organisation

Landsforeningen Talentspejderne søger frivillige mentorer fra erhvervslivet, seniorer eller andre ildsjæle, der har lyst til at bruge egen livs- og erhvervserfaring til at hjælpe unge 12-15-årige, der er i risiko for ikke at få en uddannelse efter folkeskolen.

Unge, der måske mangler troen på egne evner, er skoletrætte eller står med andre udfordringer, der gør det svært at træffe valg om uddannelse og job. 

Landsforeningen Talentspejderne inviterer dig til gratis certificerende mentorkursus i et professionelt mentorprogram. I Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune og Kerteminde Kommune.

Vi søger dig, der

  • har lyst til at blive skarp på mentorarbejdet
  • har en tro på at alle børn og unge har evner og talenter - og som vil hjælpe et ungt menneske til at få øje på dem.
  • kan bruge 1½ time om ugen på at mødes med en ung - enten på din arbejdsplads eller biblioteket. 
  • vil guide den unge gennem vores mentorprogram og give den unge et fremtidsperspektiv. 
  • vil styrke den unges viden om arbejdslivets krav og muligheder.
  • har lyst til at give noget videre til kommende generationer.
 

Vi tilbyder dig

  • et gratis certificerende mentorkursus, der er udarbejdet af førende læringseksperter. Kursusbevis gives.
  • netværksmøder med andre engagerede mentorer.
  • sparing og supervision
  • et spændende frivilligt arbejde, hvor du styrker dine færdigheder i at motivere unge og skabe trivsel.
Landsforeningen Talentspejderne er en humanitær, non-profit og upolitisk organisation.
Vil du høre mere om, hvordan du kan gøre en kæmpe forskel for et ungt menneske i dit lokalområde? 
Så kontakt os og fortæl kort om dig selv!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Mentor, besøgs- eller voksenven
Ungdomsarbejde
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Nordfyns Kommune