Kassér og frivillig til mødested for ensomme unge i Odense

Har du lyst til at bruge din økonomiske sans i dit frivillige arbejde?


Ventilen
Ørstedsgade 12
5000 Odense C

14.05.2018
12.08.2018

Kontakt organisation

Så er dette frivilligjob måske noget for dig!

Vil du være en del af et spændende projekt som hjælper stille og ensomme unge? Og samtidig få erfaring med økonomi, kommunikation, PR og organisationsarbejde?

Lige nu søger Ventilen Odense en frivillig, der udover arbejdet med de unge også har lyst til at løfte opgaven som foreningens kassér.

Vi tilbyder et stærkt netværk og en mulighed for at gøre en forskel samt udviklende kurser indenfor frivillighed og ensomhed, såvel som det økonomiske felt.  Det kræver at du har personligt overskud, og kan møde de unge i mødestedet ligeværdigt og engageret. Du får erfaringer med mennesker, lærer om personlig kommunikation og projektledelse.

Du vil blive en del af en stærk frivilliggruppe, som ugenligt holder mødestedet åbent for ensomme unge. De unge der kommer i mødestedet kan have lavt selvværd og være usikre i sociale situationer. Ventilen fungere som et øve rum, hvor de øver sig i  de ting de har svært ved og opbygger netværk med andre i samme situation.

Kvalifikationer:

Du skal være mellem 18 og 29 år.

Vi ser gerne, at du har evner indenfor det økonomiske felt - eller lyst til at få det.

Arbejdet med de unge, der kommer i mødestedet, er det centrale. Det foregår på ung-til-ung-basis og virker som hjælp til selvhjælp.  

I mødestedet laver man forskellige aktiviteter sammen, fx at spille spil, gå på café, eller lave mad. Som frivillig står man til rådighed, hvis de unge har brug for en snak og man skal desuden være med til at sikre en tryk atmosfærer og en god dynamik i gruppen, når man er i mødestedet.

Derudover arbejder Ventilen for at udbrede kendskabet til ensomhedsproblemer blandt unge, bl.a. gennem foredrag, PR og lignende. Som frivillig skal man deltage på det månedlige frivilligmøde og til supervision.

Du kan læse mere om Ventilen og vores arbejde på www.ventilen.dk

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Ungdomsarbejde
Økonomi
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Odense Kommune