Frivillige it-hjælpere søges til velbesøgt it-café
Greve Bibliotek har i nogle måneder haft en åben it-café to gange om ugen, og det strømmer til med brugere. Faktisk er vi ved at drukne i succes - for vi har så travlt, at vores frivillige it-hjælpere har svært ved at følge med. Går du derfor og overvejer at blive frivillig, er det NU, vi har brug for dig. Vi vil nemlig nødig have. at brugerne føler at de går forgæves, når de kommer for at få hjælp.
Hjælpen vi yder i it-caféen er hjælp til hverdags-it. Dvs. netbank, e-mail, brug af mus, facebook osv. Det er primært borgere over 60 år, der kommer for at få hjælp. Vi er dog ved at oprette et hold særligt for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, hvor vi forventer et noget yngre aldersgennemsnit.
Hvad forventer vi af dig?
Du skal have erfaring med brug af computer, have en stor portion tålmodighed og lyst til at lære fra dig. Til gengæld kan du forvente en masse positiv feedback fra brugerne - det er en fantastisk ny verden, du er med til at åbne for dem. Hvor mange timer, du vælger at lægge hos os er op til dig - du behøver ikke komme hver uge, det aftaler vi alt efter hvad der passer dig bedst.
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så kontakt os så vi kan aftale nærmere. Åbningstiderne er: tirsdage 14-16, onsdage 10-12, fredage 10-12.
Bemærk...
Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.